Den økonomiske værdi af det teknologiske spring
De datamængder, der genereres i Internet of Things (IoT), kræver en grundlæggende ændring af den nuværende informationsinfrastruktur. IoT-systemer skal være autonome, robuste og frem for alt sikre.
Når borehovedet på olieplatformen 1500 meter under havoverfladen kommunikerer med vedligeholdelsescentralen på land, eller når sensorer via en app informerer om, at temperaturen under transport af medicin ligger uden for det tilladte interval, taler man om Internet of Things (IoT). Netværksforbindelsen mellem værktøj og maskiner, biler og rulletrapper, husholdningsapparater og robotter ændrer alle økonomiske sektorer. IoT åbner enorme muligheder for virksomheder, men indebærer også sikkerhedsrisici.
Tingenes internet er ikke tænkeligt uden big data og analyse. Først den massive indsamling af data og deres intelligente evaluering muliggør netværkssamarbejdet. Kravene til datastyring er enorme. Informationsstrømme skal behandles på brøkdele af sekunder. Her hjælper kunstig intelligens (KI). Ifølge en undersøgelse blandt omkring 500 industriledere i det tysktalende område bruger allerede hver anden produktionsvirksomhed AI. Patrick Schwarzkopf fra Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau, afdeling for robotik og automatisering: »Og andelen vokser hurtigt, og anvendelsesområderne udvides også«. For nogle tyske mellemstore virksomheder er IoT som gammel vin på nye flasker: Virksomheder som SEW Eurodrive, Claas Landmaschinen og Stiebel Eltron har allerede for mere end ti år siden sendt data fra maskiner til maskiner. Dengang handlede det om at fremme automatiseringen. Hos energileverandører blev en tidlig form for IoT, aflæsning af varmeforbruget, allerede for 20 år siden hyldet: Allerede dengang kom medarbejderen ikke længere ind i lejligheden, men blev siddende i bilen, fordi han kunne aflæse dataene derfra. I mellemtiden er leverandørerne kommet endnu længere: Smart Power Grid betegner for eksempel intelligente distributionsnet til strømforsyning. Her tilpasses energiforsyningen til det aktuelle forbrug ved hjælp af IoT. En lang valgaften i USA eller en fodboldkamp i Tyskland? Millioner af mennesker sidder foran fjernsynet. Konsekvensen: Der tilføres mere energi til nettene. Og det går endnu længere. Nye forretningsområder opstår for eksempel ved, at forsyningsselskaber supplerer eksisterende produkter med IoT-tillægsydelser eller udvikler helt nye produkter med IoT-funktioner.
Softwareindustrien reagerer på udfordringen med at behandle store mængder data, der kommer hurtigt ind: Nye tjenester som SAS Event Stream Processing er blevet udviklet.
Analyser i realtid
Dataene analyseres ikke først efter lagring, men allerede under overførslen til skyen. »Dette gør det muligt at foretage analyser i realtid, ikke kun af data leveret af sensorer, men også af transaktioner på sociale medier og hjemmesider,« forklarer Annette Green, der er ansvarlig for Tyskland, Schweiz og Østrig hos verdensmarkedets førende virksomhed SAS. »Dette giver virksomhederne hurtige, skalerbare resultater ud fra deres IoT-data.«
IoT hjælper på vejen: Volvo Trucks, producent af erhvervskøretøjer, indsamler løbende alle køretøjernes funktioner og analyserer dem så nøje, at problemer opdages allerede i deres vorden – og ikke først, når lastbilen står stille i vejkanten. IoT hjælper i kundeservice: Ifølge undersøgelsen »Experience 2030: The Future of Customer Experience« kan ventelister snart være fortid. I løbet af de næste ti år vil omkring to tredjedele af alle kundekontakter ifølge undersøgelsens forfattere blive behandlet via smartphones, internettet eller informationsskranker ved hjælp af intelligente maskiner. Men det er ikke alt: Forsikringsselskaber kan forbedre deres arbejdsgange fra kundedialog til individuel takstfastsættelse. Et eksempel er skadesbehandlingen hos et europæisk forsikringsselskab: Hvis en kunde har et biluheld, melder han det via sin forsikringsapp. Først besvarer han presserende spørgsmål, f.eks. om der er nogen, der er kommet til skade. Derefter beskriver kunden skaden og sender eventuelt et foto. Appen viser ham de nærmeste autoriserede værksteder, eller – hvis bilen ikke kan køre – bestiller en kranvogn og tilkalder en taxi.
I baggrunden foregår der mange kontroller: Tyder oplysningerne på, at der muligvis er tale om et tilfælde af svindel? Og der er et omkostningsmodel, der under hensyntagen til mærke, model og alder af køretøjet automatisk beregner skadesomfanget og fastlægger, hvordan sagen skal behandles. Annette Green: »Der er potentiale for værdiforøgende brug af analyseværktøjer i hele værdikæden.«
Ifølge SAS-lederen har corona vist, at mange virksomheder i Tyskland stadig har betydelige mangler, når det gælder digital netværksopbygning. Virksomheder uden metodiske, konceptuelle, organisatoriske og tekniske procedurer til udnyttelse af ressourcerne »data« er kommet hurtigere i vanskeligheder end virksomheder, der allerede satser på big data og analytics eller AI: »De skaber dermed større modstandsdygtighed, som også i fremtiden vil beskytte dem mod uventede hændelser og give dem mulighed for at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsområder og dermed nye indtægtskilder.«
Værdiforøgende analyseværktøjer
Et eksempel fra mellemstore virksomheder: Virksomheden Bornemann Gewindetechnik (60 medarbejdere) i Niedersachsen overvejer at oprette en rådgivningsafdeling, fordi den i de kommende år vil råde over enorme datamængder takket være en ny teknologi. I et halvt år har Bornemann solgt smarte gevindspindler, der er udstyret med minisensorer og via Bluetooth sender data til en maskine eller en mobiltelefon. Oplysninger om spindelens vridning, interne belastninger og vibrationer. »Det er som at se røntgenbilleder af gevindet,« forklarer direktør Moritz von Soden. Bornemanns kunder, for eksempel producenter af løfteplatforme eller ekstrudere, kan nu døgnet rundt se, hvilken tilstand deres produkter er i. Vedligeholdelsesintervaller kan optimeres, og nedbrud undgås. Bornemann selv får ny viden gennem dataanalysen, f.eks. om de nøjagtige belastningsprofiler. »Denne viden kan vi fremover tilbyde vores kunder ud over vores gevindspindler,« siger von Soden. Og hvad med it-sikkerheden i forbindelse med IoT? Patrick Schwarzkopf: »Netværksforbindelsen mellem maskiner, anlæg og apparater er et sandt festmåltid for hackere. De forsøger igen og igen at bryde ind i IoT-systemer – det må der sættes en stopper for.« Cybersikkerhedseksperter ved, hvordan man beskytter sig. Schwarzkopf: »Når man bruger AI-værktøjer, er det lettere at opdage afvigelser i datastrømmen.« Han nævner et eksempel fra fødevarebranchen: »Hvis en hacker f.eks. ønsker at ændre sammensætningen af mælkepulver ved hjælp af en kommando, registrerer AI straks en sådan uanmeldt datastrøm, og servicestyringssystemet forhindrer videresendelsen. Alt, der ikke passer ind i det indlærte mønster, udløser en alarm.«
Netværksforbindelsen mellem mange forskellige enheder både i industrien og i hverdagen kaldes Internet of Things (IoT), på dansk tingenes internet. Lamper eller køleskabe i smarte hjem, der er forbundet med internettet, er lige så meget en del af IoT som et netværksforbundet produktionsanlæg. Netværksforbindelsen mellem industrielle maskiner kaldes også Industri 4.0 eller Industrial Internet.
Ifølge en estimering fra netværksudbyderen Cisco vil en billion enheder være forbundet med IoT inden 2022. Ud over netværksforbindelsen i industrien forventer analytikerne fra teknologikoncernen en grundlæggende ændring af den nuværende informationsinfrastruktur som følge af udviklingen af smarte byer. Gennem netværksforbindelsen i byen, f.eks. mellem trafiklys, køretøjer, beboere og administration, skal byerne blive mere effektive, progressive, grønne og socialt inkluderende.
Internettet af ting har allerede i dag en varig indflydelse på vores hverdag. Smartphonen fungerer nu som kontrolcenter og giver ud over kommunikation også adgang til belysningen i boligen, indkøb, køkkenapparater og endda egen hoveddør. Samtidig vil innovative forretningsmodeller på det digitale marked føre til en grundlæggende omstrukturering af værdikæderne. For det er i sammenkoblingen af data med den egen forretningsorganisation, at det virkelige potentiale i IoT ligger. Virksomheder kan dermed tilbyde produkter og tjenester, der hurtigere kan tilpasses kundernes behov og ændrede markedsforhold.
Impressum
Internet of Things
Forlagsspeciale fra Frankfurter Allgemeine Zeitung GmbH
Ansvarlig for det redaktionelle indhold:
FAZIT Communication GmbH
Frankenallee 71-81
60327 Frankfurt am Main
ledelse: Hanner Ludwig
Redaktion: Dirk Mewis, Julia Hoscislawski (ansvarlig)
Layout: F.A.Z. Creative Solutions, Christian Küster
Forfattere: Lukas Baur, Harald Czycholl, Herlmut Gassel, Torsten Lörcher, Laurent Meister, Anja Steinbuch
Ansvarlig for annoncer: Ingo Müller, www.faz.media