Den rigtige tråd
Hvis skruetvinger ikke længere fungerer, kan det skyldes spindlernes overfladekvalitet, forurening, installationspositionen eller især valget af smøremiddel – siger Hans Gereke-Bornemann, administrerende direktør for Bornemann Gewindetechnik, som også har en løsning på dette.
Han ved, hvad han taler om, for Bornemann-Gewindetechnik har nu samlet over 25 års erfaring med drevteknologi: »I dag fremstiller vi hovedsageligt gevindspindler i henhold til tyske og internationale standarder, special- og trapezgevindspindler, transportsnegle, spindelmøtrikker samt drejede og fræsede dele – på omkring 3.800 m2 med 40 ansatte.« Men hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge det rigtige gevind, især til løftesystemer? »Vi anbefaler, at vores kunder er meget opmærksomme på gevindoverfladen og valget af smøremiddel,« siger Hans Gereke-Bornemann og peger på de første ›hot spots‹. For når Bornemann rapporterer om problemer med skrueløftesystemer, er en af følgende faktorer som regel en del af årsagen: Skruernes overfladekvalitet, forurening, systemets installationsposition eller især valget af smøremiddel.
I mange tilfælde er problemet dog en kompleks blanding af flere af disse faktorer. »Det er derfor vigtigt at tage tilstrækkeligt hensyn til hver af faktorerne i designet – ellers når bevægelsestrådene ofte hurtigt deres grænser«. Det skyldes, at alle bevægelige gevind, inklusive snekkedrev, er såkaldte glidende trykdrev. På grund af denne type drev er en stick-slip-effekt mulig til enhver tid, især ved lave hastigheder og uden tilstrækkelig smøring. »Kombineret med en forkert materialeparring kan sådanne utilstrækkelige smøreforhold endda føre til mikro- eller koldsvejsning af hele løftesystemer, den såkaldte ‘fastlåsning’ af møtrikkerne.«
Ifølge Hans Gereke-Bornemanns erfaring spiller materialeparringen af spindel-møtrik-systemet derfor en afgørende rolle. »Med materialeparringer af gråt støbejern, for eksempel duktilt støbejern og stål, kan jernindholdet i materialerne favorisere koldsvejsning. Med en kombination af bronze og stål kan koldsvejsning stort set udelukkes.« Der er dog andre måder at minimere disse til tider betydelige risici på: »Med snekkedrev sørger man for, at kontaktmønsteret i midten af rullecirklen har en linseformet form. Det er den eneste måde, hvorpå man kan forhindre for tidlig oliebrydning. Hvis begge profiler blev slidt optimalt, ville oliefilmen bryde af med det samme.«
Den hvirvlende proces til fremstilling af tråde har yderligere potentiale. »Herved opnås en effekt, der har samme egenskaber som de snekkegear, der er beskrevet ovenfor. Mange brugere af trapezformede gevind er næppe klar over dette faktum. Hvirvelteknikken giver en geometrisk afvigelse fra den ideelle skrueform både på gevindflankerne og i bunden: »Det er det omsluttende cirkelsnit, som afhængigt af skærefrekvensen består af mange polygoner, der kun afviger fra den ideelle form i µm-området«, forklarer Hans Gereke-Bornemann. Det betyder, at der ikke er noget pludseligt oliebrud i disse meget små frirum, da olien ikke kan fortrænges eller tørres af så let. Den geometriske afvigelse fra den ideelle skrueform danner næsten automatisk mikroskopisk små smørelommer på flankeoverfladen. »Det reducerer risikoen for brud på smørefilmen betydeligt,« lover Hans Gereke-Bornemann.
Men hvordan er den foretrukne hvirvelproces i forhold til gevindrulning? »Valsede gevindspindler har helt sikkert produktionsfordele i mange tilfælde, men bestemt ikke med løftespindeldrev, der bruger trapezformede skruedrev, da ingen materialer af høj kvalitet, endsige rustfrit stål, kan bruges med denne proces. Desuden kan individuelle dele med specielle profiler ikke produceres økonomisk, da værktøjerne er så dyre, at kun masseproducerede dele virkelig kan betale sig. »Desuden er valsede gevindspindler ikke nær så præcise, som vi kan opnå med hvirvelprocessen.«
Hans Gereke-Bornemann vil dog anbefale valsede gevindprofiler til enhver kunde til low-end applikationer, hvor præcision, smøring, materiale og eventuelle specialprofiler ikke er vigtige: »Selvfølgelig er materialet i valsede spindler stærkere på grund af koldformningsprocessen. Men den konstante sammenligning med de angiveligt højere belastningstal er vildledende, fordi møtrikken er det svage punkt i dette system og ikke spindlen; møtrikken, som normalt er lavet af bronze, slides faktisk hurtigere med en valset spindel end med en hvirvlet spindel.«
Fra Harald Klieber