Kunstig intelligens i hverdagen på arbejdspladsen: Sådan gør du
Jobdræber? Omsætningsmotor? Meningerne om konsekvenserne af kunstig intelligens går i forskellige retninger. Fordelene kan dog være langt større end omkostningerne. Det viser fem eksempler fra erhvervslivet. En guide til, hvordan man gør.
Fjerner Alpecin Grey Attack-shampooet virkelig grå hår hos mænd? Producenten Dr. Wolff lover det – „efter tre uger ved daglig brug“. Effekten skal dog ikke være emnet her. Det vigtige er: „Mænd, der behandler deres hår med Alpecin Grey Attack-shampoo, gav udtryk for, at de gerne ville have noget passende til tindinger og skæg.“
Det siger Zhuo Li, AI-ansvarlig hos Dr. Wolff Group i Bielefeld. Og han siger det med stolthed. Takket være innovationsånd og tilpasningsevne kunne man give kunden det, han ønskede. Først en virksomhedsejet AI, der analyserer kundefora over hele verden, filtrerede ønsket frem. „Vi har derefter udviklet et produkt, der målrettet fjerner grå hår i tindingerne og skægget.“
Dr. Wolff Group ser AI som en mulighed for at øge omsætningen og forblive konkurrencedygtig. Virksomheden har til det formål hentet hjælp fra et AI-bureau i regionen.
Resultatet: en kunstig intelligens (AI) ved navn »Product Lens«, der analyserer brugerkommentarer på forskellige sprog nærmest i realtid og foreslår produktideer. Made in Germany – og: Win-Win.
AI kan være en velsignelse. Det er vigtigt at understrege dette i tider præget af dårlige nyheder: nedskæringer, frygt for AI, disruption. Der er masser af store koncerner og mellemstore virksomheder, der tager den teknologiske forandring til sig og integrerer AI i deres virksomhedskultur.
Det, der tæller her, er glæden ved transformationen, klare mål – og en selvfølge i at anvende AI. Fem eksempler fra erhvervslivet viser, hvordan det kan lykkes.
Transformationen bliver ikke nem. For sandheden er også, at vejen er snoet, og at der ikke kun er vindere, men også tabere.
Således nedlægger Meta hver tiende stilling på grund af AI og dermed omkring 8.000 job. DeepL, Cloudflare og Commerzbank ønsker at erstatte medarbejdere med AI. Amazon nedlægger 30.000 kontorstillinger på verdensplan. Hos computerproducenten HP forsvinder 6.000 stillinger. Og Ford-chef Jim Farley advarede om, at AI på lang sigt kan erstatte »halvdelen af alle kontorjob«.
Samtidig sker der en opbygning andre steder. Amazon-chef Andy Jassy sagde for nylig: Gennem brugen af AI og AI-agenter ændrer »den måde, vi arbejder på« sig. Jassy udtalte:
[Citat] »Vi vil få brug for færre mennesker til nogle af de opgaver, der udføres i dag, og flere mennesker til andre typer aktiviteter.«
Den politiske kurs er klar: Forskningsminister Dorothee Bär taler om at ville generere ti procent af den økonomiske ydelse på basis af AI inden 2030.
Ifølge en rapport fra McKinsey bekræfter 92 procent af virksomhederne, at de har planer om at investere flere penge i AI i de kommende tre år. Men: Kun »én procent« anser deres egne projekter for at være »modne« på nuværende tidspunkt.
Konkurrencen afgøres altså nu: mellem virksomheder, der anvender AI effektivt – og dem, der ikke kommer videre end pilotprojekter. De følgende eksempler på bedste praksis viser, hvordan det kan gøres.
[…]
Salget: Find kunderne
Bare gør det. Det var filosofien hos Moritz von Soden, administrerende direktør for Bornemann Gewindetechnik GmbH i Delligsen i Niedersachsen. Bornemann fremstiller gevind til olieplatforme, fabrikker og fly. Old Economy at its best.
Netop derfor ønskede von Soden at hoppe med på AI-vognen tidligt. Han ønskede at vise, at SMV’er kan følge med i digitaliseringen og – endnu vigtigere – opnå konkurrencemæssige fordele. Så han opfandt »Anna«, sin digitale assistent.
Det skal man vide: Bornemann fremstiller jævntgående gevind, der overvinder »stick-slip-effekten« ved, at spindel og møtrik ikke gnider mod hinanden. En branche, der aftager sådanne højteknologiske gevind, er for eksempel rumfarten. Tysk knowhow, niche, verdensmarkedets førende.
Indtil nu har to sælgere stået for koldakquise og ringet rundt over hele verden for at sælge de rykfri Bornemann-gevind. Nu får de hjælp af Anna, en slags digital stalker.
Besøgende på Bornemanns hjemmeside efterlader som regel en IP-adresse, der kan spores tilbage til eksempelvis en olieplatformsproducent. Bornemann bruger dette digitale spor, »i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen«, siger von Soden.
AI-agenten Anna søger derefter efter indkøbere, der arbejder for virksomheden, i gevindteknikerens adressebog og i offentlige databaser. Finder hun en e-mailadresse, sender hun en mail. Kommer der ikke noget svar, ringer hun til kunden.
Anna lyder som en »ung kvinde i midten af trediverne«, siger von Soden, med en »varm, indtagende tone«. Hun skal rådgive, men ikke sælge noget – og tidligt afsløre, at hun ikke er et menneske. Anna taler snesevis af sprog og kender alle DIN-standarder for gevind.
Og det virker? Von Soden siger: I Tyskland holder hans virksomhed sig stadig lidt tilbage, fordi tyskerne kulturelt set er skeptiske over for AI-opkald.
I udlandet er man mere åben over for det. »Det virker. Det er en helt vild teknologi.« Og: »Den digitale assistent bliver hele tiden bedre.«
For Tina Klüwer, administrerende direktør for start-up-platformen AI Nation, begynder enhver vellykket AI-strategi med en grundlæggende beslutning: Skal AI gøre interne processer mere effektive eller forbedre produktverdenen? Mange virksomheder springer denne analyse over. I stedet for konkrete anvendelsestilfælde indføres værktøjer vilkårligt.
Men succesen afhænger i høj grad af, hvilke processer der skal automatiseres: Hvor ofte forekommer de? Hvor standardiserede er de? Hvor opstår der faktisk en økonomisk fordel? Klüwer siger:
Citat] »Først målet, så processerne.«
Virksomheder og mellemstore virksomheder finder ofte den nødvendige ekspertise hos unge virksomheder fra Tyskland. En virksomhed, der lige nu er meget populær blandt investorer, er Parloa.
Den berlinske virksomhed udvikler AI-agenter til virksomheders callcentre og kundeserviceteams. Blandt kunderne er koncerner som Tui, Barmenia Gothaer og Decathlon. I mellemtiden er AI-startupen vurderet til mere end tre milliarder euro.
Konklusion: Bare gør det, men med en analyse på forhånd. Selv AI-genererede chatbots, som virker usædvanlige for den tyske forbruger, kan løse problemer og generere omsætning.
[…]
Kunstig intelligens er kommet for at blive. Så simpelt, så banalt.
Hvad det betyder: „Virksomheder, der kun betragter AI som et værktøj, vil blive fortrængt af dem, der opfatter det som en ny medarbejder.“ ChatGPT.
Autoren:
Christian Schlesiger (Ressortleiter Wirtschaft)
Claudia Scholz (Stv. Ressortleiterin Wirtschaft)
Miriam Augscheller (Junior-Redakteurin Politik & Gesellschaft)
© Media Pioneer